Oplysninger om Mikael Svanstrøm Bust

14/09 2004
Kræftramt silkeborgenser stiller op i Paris-Dakar rallyet
En 30-årig Silkeborgenser har sat sig for at han vil gennemføre det berømte – og berygtede - Paris-Dakar rally på motorcykel – selvom han har fået konstateret kræft.
Michael Bust, der er gift og far til en pige på snart to år, er uddannet mekaniker og har kørt motorcykel, siden han var 18 år.
Han har gennem årene kørt Afrika tyndt, og selv bryllupsrejsen blev - efter nogen overtalelse - til en seks måneder lang motorcykeltur fra Kenya til Sydafrika.
Men hverdagen blev vendt fuldstændigt på hovedet, da Michael Bust i september sidste år fik konstateret modermærkekræft.
Kræften spredte sig efterfølgende til lymfesystemet og lungerne, men Michael har langt fra givet op.
Han planlægger i 2006 at gennemføre det krævende Paris-Dakar-rally.
Derfor har han dannet et racer-team, der består af ham selv, en mekaniker og en teamleder, for at realisere idéen.
Michael Bust regner med at skulle rejse i hvert fald en halv mill. kr. for at have penge nok til at gennemføre det krævende rally.
 
Dødsfald I TV2 Østjylland 17/11 2004
Den kræftsyge Michael Bust greb seerne om hjertet, da han for få uger fortalte sin historie her på TV 2 / Østjylland
 
Fra hjemmesiden www.dakar 2006.dk
Team Michael Bust er blevet dannet for at vise omverden –og os selv- at selvom man har fået konstateret en kræft sygdom, så kan man stadig have store mål for sin fremtid.
Michael Bust
Michael Bust er født i `74 og uddannet automekaniker. Han er desuden uddannet brandmand og arbejder som deltidsbrandmand, hvilket også er en af hans store lidenskaber. Herudover tjener han til livets ophold som autoreservedels ekspedient.
Michael fik konstateret modermærke kræft i sep. 2003 men har langt fra mistet modet på livet, selvom det af og til er hårdt og mange ting er taget op til revision. Michael har i mange år drømt om at komme til start og gennemføre rallyet Paris-Dakar. Og nu skal det være!
Michael har kørt motorcykel siden han som 18-årig tog kørekortet. Primært touring og offroad med MC-klubben MC Kilden.
Michael er lidt af en eventyrer. Han fik overbevist konen om, at bryllupsrejsen skulle være en 6 måneder lang off road tur med telt fra Kenya til Sydafrika. Her besteg han Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, tog dykkercertifikat, dykkede med hvide hajer, endevendte en masse skønne grusveje og uvejsomt terræn på sin offroader og meget meget mere...
Pga. kræftsygdommen er Michael lige nu sygemeldt men han og resten af teamet holder sig i gang ved at forberede og planlægge Team Michael Bust’s indtog på det Afrikanske kontinent!

Siderne er lavet den 20-okt-2020 med GEDHTanc Version 2.46.23  © 2016