Gårdejer på Skærup nr 1, 8 (østergaard), og 13, herredsskriver, kirkeværge Kirkeværge for Skærup
(fra 1631) og Vinding kirker
Peder kommer fra Ll Velling til Skærup, hvor han nævnes 1610.
Han nævnes på Skærup nr 1 1634 - 1655. Den er i matriklen af 1688 ansat til 5 tønder og 5 skæpper
hartkorn. Han køber halvdelen af gård nr 8 d 11 dec 1609.
10 mar 1610 køber han endnu en halvgård. RA, Div korresp., dok. og akter vedr Ryttergodset
1680-1774 IX. 5 sep 1610 får han skøde på kronens del af nabosognet Vindings korntiende. 1 maj 1647
går det videre til enken.
I 1610-11 ses han i Koldinghus regnskab for Vinding sogns korn- og kvægtiende, som han har i fæste.
Det er takseret til 10 ørtug korn, hvoraf han giver de 8 til præsten i Vinding og de to til
Koldinhus Len.
Han er kirkeværge for Skærup Kirke fra 1631, og står for reparationen af kirken i 1631 og 1641,
hvor spirets tag bliver fornyet, og igen i 1646. Han må have haft mange penge, for 13 jul 1637 har
han lagt 286 slettedaler ud for kirken. Idag ville det være ca 80.000
Side 64 1639
Hans Hansen, der var gift med Bodil Sørensdatter, fik 1627 Skøde paa Halvdelen af Gaarden i Skærup
efter sin Fader, og 1638 købte han i Forening med en anden Selvejergaardmand i Skærup, Peder
Henriksen Rafn, Munkgaarden i Skærup
Nr. 7 er Munkgaarden. Dens Hartkorn er 1688: 5 Tdr. 5 Skp. Skovskyld: 3 Fdk. Beboere: 1634: Hans
Munk, som før ham Knud Jensen, og før ham Thommas Jensen paaboede. Den var fri for Landgilde, til
Rigsraadet idømte den til at betale I Fdk. Smør. 1638 blev den købt af Hans Hansen og 'Peder
Henriksen Rafn.
1676 nævnes Niels Pedersen i Vinding blandt Tingsvidnerne. En Del af de Vinding Bymænd, bl. a. Nis
Jepsen, Jens Bertelsen Ulf, Bendix Nielsen og Mads Thomsen Hviid klager samme Aar paa Herredstinget
over,
at de Svinbolt Bymænds Gærder er øde.
De samme Mænd fra Vinding vidner tillige, at de har synet Vindingvad Bro paa Landevejen, den
befandtes nedskudt og øde, saa de vejfarende har ofte været foraarsaget til at brække
Peder Rafns Gærde (han var Herredsskriver og boede paa Skærup Østergaard) om hans Have, og de har
gjort en stor Kørevej over hans bedste Eng, inden de kunde komme over Aaen ...
Peder Rafn formente, at Beboerne i Andkær, Sellerup, Gaverslund og Brejning, hvem det tilkommer at
holde nævnte Bro vedlige, bør istandsætte Skaden og erstatte ham den Skade, der er forvoldt paa
hans Eng
Side 62
Peder Henriksen Rafn det til sin Død 1655, de 2 sidste Aar i Forening med sin Søn Jens Pedersen
Rafn. De var begge Herredsskrivere. Peder Jensen Rafn og Peder Søfrensen Buck · i Skærup opsiger I
ste Maj 1665 paa Herredstinget deres Bestillinger som Kirkeværger.
Side 62
De gamle Gaarde i Skærup og Damkær. Gaardenes Beboere, Nr. (1688) og Hartkorn. Gaard Nr. 1. Gl.
Selvejergaard. Hartkorn 1688: 5 Tdr. 5 Skp. 3 Fdk. Skovskyld : 2 Fdk. 2 Alb. Beboere: 1634 og 1651:
Peder Henriksen Rafn, Herredsskriver og Kirkeværge, død 1655, 1663 hans Enke, Anna, Peder Rafns,
1688:
De gamle Gaarde i Skærup og Damkær. Gaardenes Beboere, Nr. (1688) og Hartkorn. side 69
Nr. 8. Hartkorn 1688: 14 Tdr. 2 Fdk. 2 Alb, Skovskyld: 2 Skp, Det er den gamle Selvejerbondegaard,
som kaldes Østergaard. 1634 ejes den af Jens Andersen og Søfren Hansen, 1641-61 af Jens Pedersen
Rafn, 1641 var han Sandemand, senere fik han Herredsskriverbestillingen efter sin Fader, Peder
Henriksen Rafn. Som foran er omtalt, blev Østergaard afbrændt og ødelagt i Svenskekrigen, Jens
Pedersen Rafn med Hustru, Kirsten Lauritsdatter, og nogle af Børnene flygtede til Vejle, og her
døde han 1661. Skiftet efter ham omtales i Tingbøgerne. 1670 kom Østergaard eller i det mindste
Halvdelen af den under Nebbegaard. I Matriklen fra 1688 staar Jens Pedersen Rafns Søn,
Herredsskriver Peder Jensen Rafn, rigtignok opført, som om han har hele Gaarden; og i en Jordebog
fra Koldinghus fra 1663 staar Jens Pedersen Rafn endnu opført som dens Ejer, men der er tilføjet
"senere Peder Rafn og Jens Lauridsen paa Nebbe, Gaarden var altsaa delt i 2 Gaarde, og de var lige
store. Paa den Gaard, som Peder Rafn havde, boede senere en Del fornemme Folk.