Niels Jensen født ca 1713 er møller på Løvel Mølle. Niels bliver gift den 18/12 1738 med Ane
Jensdatter, enke efter mølleren Laurits Jensen som er død samme år. Forlovere er Søren Møller og
Lauritz Guil i Løvel. Der ses ikke at være børn i dette ægteskab. Ane dør første søndag i
Trinitatis den 31/5 1747 som 52 årig. Niels Jensen anden kone hedder Maren Pedersdatter og hun er
fra Sønder Mølle ved Viborg. De bliver gift i Asmild kirke 31/8 1747. Forlovere er her Peder
Erichsen og Jens Vridsted fra Løvel.
Der er mange børn: Jens i 1748. Han dør samme år. Som fadder er nævnt faderens far, Jens
Christensen fra Løvel. Johanne Sofie i 1749. Gift 1770 med Hans Pedersen, møller på Sønder Mølle.
Ane Marie i 1751. Gift 1773 med Jens Pedersen i Løvel. Johanne Sofie og Ane Marie bliver
konfirmeret i Løvel kirke samme dag i 1766. Ane født 1753. (hun bliver gift i Løvel Mølle med Niels
Pedersen, den 2/4 1777, og datteren Johanne Marie Nielsdatter fødes 1777.)
Ane Kirstine Nielsdatter født 1755, gift med Hans Pedersen fra Viborg på Løvel mølle.
Else i 1756. Samme år dør Møllerens yngste datter. Else Cathrine i 1757, moderens søster Kirsten
Pedersdatter bar. Peder bliver født 1759.
Peder Nielsen køber i 1782 Hagebro ved Karup Å af Morten Nielsen på Egebjerggård i Vroue sogn for
330 Rds. Jeppe Aakjær fortæller at broen nævnes så tidlig som 1523, samt at der op gennem tiderne
her har været utallige genvordigheder for rejsende såvel som for ejerne.
Den lærde Ole Worms beskrev Hagebro således i 1638:" Lidet norden fra Haderup Kirke ligger en Bro,
som kaldes Hagbrouff, over Aaen, som løber nær frem for Skyffue og endes i Fiuren. Strax ved broen
ligger en gaard, hedder Løwig, som er en Gjestegaard møtt mellem Wiborg oc Holstebrouff. Østen for
en Mølle, kaldes Hagebrouff Mølle, oc en Boel hos."
Jens bliver født i 1762.
Niels Jensen får i 1738 livsfæste på møllen. I 1745 får han også et øde beliggende jordlod på Løvel
mark.
Løvel mølle er første gang nævnt i 1610. Ifølge matriklen fra 1688 frem til 1844 er mølleskylden
ansat til 1 tdr 4 skp og 3 fk. Den årlige afgift er på 52 V. skp. Ifølge matriklen fra 1683 var
ejerne da Jens Simonsen og Jens Jensen. I 1688 hed mølleren Jens Jensen, men om der er en
familierelation til Niels Jensen vides ikke.
Niels Jensen Møller dør 1771 som 58 årig.