Fra Tjele Arkiv
Ung i Løvel under besættelsen 1940-45.
I 1941-42 blev der på foranledning af gdr. Viggo Nielsen, Toftegården og pastor Rosager Hansen,
Rødding oprettet en KFUM-spejdertrop i Løvel. Troppen bestod af 3 patruljer, hvor jeg var fører for
den ene med Orla Bust som patruljeassistent. Vi havde mange gode møder, øvelser og lejre bl.a. en
på Fyn (korpslejren i Horne) og en divisionslejr i Junget på Salling.
Rejsen til Fyn foregik på cykel, og da det var vanskelig at få dæk under krigen, var vores dæk
meget dårlige, og jeg lyver ikke, når jeg siger at vi punkterede mindst 25 gange på vejen frem og
tilbage, så rejsen tog temmelig lang tid.
En skelsættende begivenhed indtraf under en bålfest på Toftegården i midsommer 1944,da vi fik
besked om, at vor spejderkammerat Hans’ broder, Chr. Ulrik Hansen var blevet henrettet af det
hemmelige tyske politi, også kaldet Gestapo.
Da blev nogle af os halvvoksne drenge enige om, at vi ville til at bekæmpe tyskerne, og som sagt
som gjort, gik vi straks i gang. Det første vi lavede, var illegale blade og opråb, som vi så delte
ud i nattens mulm og mørke. Trykningen foregik ved hjælp af ”Det lille Trykkeri”, som vi købte hos
en boghandler i Viborg. Da det åbenbart ikke var spændende nok, besluttede vi, at tyskernes
telefonledninger op igennem Jylland skulle ødelægges. Vi anskaffede os nogle save, og en kold
vinternat gik vi ud på Alfred Bustes mark og gik så i gang med at save telefonpæle over. Vi fik
senere at vide, at der var anbragt sprængstof i nogle af pælene, så havde vi ramt sådan noget
djævelskab, var vi jo nok røget i luften.
Modstandsbevægelsen havde imidlertid fundet ud af, at det var os, som gik og lavede disse
drengestreger, og det ville de have stoppet, så vi blev indkaldt til forhør hos sognefogeden.
Sognefogeden var den gang sognets "politimester" eller sherif. Han var valgt af befolkningen og
forsynet med politikasket og politiskilt. Han havde mange små gøremål. bl.a. at opkræve hundeskat,
børnebidrag m.v. En af hans særlige opgaver var at have opsyn til baller. Baller var den tids
diskotek og blev holdt i det gamle forsamlingshus også kaldet Salen. Den tids ungdom kunne også
være urolige og livlige, og da vi engang var kommet til at vælte den store kakkelovn, så det hele
var indhyllet i røg, samtidig med at en flok sad midt på dansegulvet og drak øl fra en stor kasse,
så blev det besluttet, at der ikke måtte holdes bal, medmindre sognefogeden var til stede.
Det gjorde han så, medbringende kasket og skilt. Da han var en mand på ca.80 år, faldt han gerne i
søvn hen på de små timer, men alene det ,at han var til stede, var nok til, at ingen vovede at lave
skarnstreger. (Den sidste sognefoged i Løvel var for øvrigt Kristian Olsen, Gillebakken).
Nå, men efter dette møde med sognets øvrighed holdt vi os i ro en tid, men det varede nu ikke så
længe. Vi blev optaget i en modtagergruppe. Det vil sige en 20-30 mand, som hjalp med til at
modtage og gemme våben, der blev nedkastet fra engelske fly om natten. Når flyvemaskinen skulle
komme, fik vi besked over radioen ved en særmelding. Hver nedkastningsplads havde et navn, og blev
det nævnt i radioen kl. 21,vidste vi, at flyvemaskinen ville komme pågældende nat.
Vores forældre kunne ikke forstå, at vi ville så tidlig i seng, men ikke så snart, vi var kommet
ind på vort værelse, før vi kravlede ud af vinduet og satte os på vore gamle cykler og kørte til
egnen omkring Klejtrup, hvor modtagerpladsen var. Da vi ikke kunne få cykeldæk, kørte vi på fast
gummi, der var udskåret af gamle bildæk, så det kunne godt være en drøj tur. På pladsen blev der
opstillet vagtpost bevæbnet med maskinpistoler, og der blev anbragt 3 lygter, der skulle tændes,
når vi kunne høre flyet, således at det kunne se, hvor våbnene skulle nedkastes. En gang var nært
gået galt, da vi tændte lys for et tysk fly, som over radioen meddelte det til Karup flyveplads.
Bortset fra lidt skyderi slap vi alle helskindet hjem.
Efter sådan en tur, var man noget klatøjet i skolen dagen efter. Jeg cyklede hver dag til Viborg,
hvor jeg gik i skole på Viborg private realskole (Føns).
Skydeøvelse skulle vi også have. Det foregik i en lille skov på Karl Nielsens (Skousens) ejendom på
Pederstrupvej. Her havde vi gravet en stor hule i jorden godt skjult med græstørv og små træer.
Vi havde stjålet en stor tysk pistol ned tilhørende patroner og når vi skød med pistolen lød der et
brag så højt, at lemmen til hulen var lige ved at løfte sig, og vi var halvdøve længe efter. Jeg
tror det var begrænset hvad vi fik ud af disse skydeøvelser.
Vi nåede også en enkelt gang at komme med til jernbanesabotage. Der brugte vi en slags
sprængblyanter og noget sprængstof, der lugtede af marcipan.
Nå, alting får jo en ende, og det gjorde krigen jo heldigvis også, og midt under befrielsen skulle
jeg op til præliminæreksamen på Viborg private Realskole, og jeg er vist en af de få, som er mødt
op til eksamen med pistol under bordet. Det var nu ikke så meget for at lægge pres på censor, men
på grund af, at vi af modstandsbevægelsen havde fået nogle bevogtningsopgaver, der skulle passes
ind imellem.
Hermed slut for denne gang.
Ejvind Sørensen Skanderborg
Fra Tjele Arkiv
Næste gård, vi kom til tilhørte Alfred Bust. Jeg har gået i skole sammen med hans børn, og sønnen
Orla sad jeg ved siden af. Jeg kom meget på denne gård og har mange skønne minder der fra. Vi
legede skjul i laden og på høloftet og røver og soldater i en gammel nedlagt mergelgrav. Det var
især festligt og sjovt, når vi var til Orlas fødselsdag. Hele klassen var med, og der vankede
chokolade, lagkage og sodavand.
Da Orla og jeg var 13 år var vi på en cykeltur til Fyn for at se Lillebæltsbroen og Odinstårnet i
Odense. Vi havde et lille tomandstelt med, som vi overnattede i på en tilfældig mark. På hjemturen
kom vi ud for en stor regnbyge, og jeg husker, at vi sad drivvåde i en skov ved Vejle og uden en
krone på lommen og var skrupsultne. Det blev en drøj tur fra Vejle til Løvel, for selvfølgelig
punkterede vi flere gange. Da vi endelig kom hjem til Løvel, var vi godt trætte og forkomne.
Vi gik til konfirmationsforberedelse i den strenge vinter 1939-40. Det foregik hos præsten i
Rødding, og vi har flere gange gået frem og ti1bage til Rødding ad Præstevejen i snestorm og 20
graders kulde.
Da KFUM-spejdertroppen blev oprettet i Løvel, var vi med fra begyndelsen, og vi avancerede til
patruljefører og assistent. Vi lavede en masse øvelser i vores gruppe, og særlig en natøvelse i
Sødal skov, gik der ry om i lang tid.
På Alfred Busts mark var der en overgang fodboldbane, og der har også været afholdt ringridning
der.
Der var en gang i mellem stor spisegilde eller kaffefester hos Bust. Det var skik, at landmændene i
Løvel og omegn på skift indbød til gilde, hvor læreren og lærerinden som regel også var med. På
sådan en aften var gårdspladsen fyldt op med fine hestevogne.
I huset Vesterled ved siden af boede Orlas bedstefader og bedstemoder. Det var Peder og Laura Bust.
Her var byens brevsamlingssted, og Laura bestyrede det lille postkontor på en myndig måde. Vi
skulle nok huske at tørre skoene af, inden vi gik ind i kontoret.
fra 01-11-1940 til 29-09-1945
Arbejde Orla som karl på Bæksgård i Hove hos Kristian Gay