Oplysninger om Mads Hansen

Hvad Mads Hansen lavede før 1739 vides ikke, men nu finder vi ham i
"Sessions Protokollen for Coldinghuus Rytterdistrikt", hvor han fæster Smidstrup Mølle:
"Smidstrup Sogn, Smidstrup Mølle Mads Hansen fra Fredericia sogn fæste paa Smidstrup Mølle som Michel Jensen for hannem goedvillig har opladt og afstanden. Skylder af Agger og Eng Hartkorn = 1 skp 3 fkr 2 alb og Mølleskyld 1 Td 4 skp 3 fkr giver aarl: Landgilde = 10 Rigsdaler. Bygningen findes udi temmelig stand. -
Af dette ringe Sted erlægges bevilgede fæste 3 Rigsdaler."
 
I 1765 køber han møllen:
"1779 den 7 Juli læst Hans Kongl: Majst: Skiøde til Mads Hansen i Smidstrup Mølle Sted Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge De Venders og Gothers,
Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst Giør Vitterlig At som vores Elskede kiære hr Fader Salig og Høylovlig I hukommelse alernaadigst
har forgodtbefunden, at lade det forbeholden Jord-Gods, Kirker og Tiender under Colding Rytter District beliggende i Vor Provinie Nørre Jylland ved offentlig Auction til forhandling og byde
saaledes som den derom under 21de January 1765 udgangen Placat med derudi paatrøckte Specification og Vidner paa Auctions Stædet bekientgiorte Conditioner nærmere formelde, hvorefter Auctionen
over bemelte Gods af dertil Committerede er foretagen paa Colding Slott den 30te Maii bemelte Aar og følgende Dage, og den af hannem derom holte Forretning ved allernaadigste Resolution dat 5te Julii nest efter
er approberet og Mads Hansen i Smid- strup Mølle af det ved bemelte Auction bortsolgte Gods er blevet tilslagen og overdraget efterskrevne af ham selv brugende Hartkorn udi Colding Huus Amt i vor Provinie Nørre Jylland
beliggende for den Summa 551 rd 80 sk som med Renter indtil den Dag betalingen skeet beløber fem Hundrede Tredsindstyve og Fiire rd 86 sk og i alt efter allernaadigste Resolution
Dato 30te August 1765 udi Colding amtstue efter Os Elskelig Vores Kommisær Raad og amtsforvalter Hans Andersen Møllers den 28de November samme Aar udgivne Qvittering er betalt Saa have vi nu med dette Vort aabne brev allernaadigst villet Skiøde og afstaaer saasom Vi og hermed fra os og Vore arve Successorer udi Regieringen til forbemelte Mads Hansen, Hands Arvinger og Efterkommere, Skiøder og alddeles afhæn- der følgende Os under det Coldingske Rytter Distrikts Gods forhen beholden Hartkorn Nye Matricul Agger og Eng En Skieppe Tree Fierdingkar Toe Album samt Mølleskyld En Tønde Fiere Skiepper Tree Fierdingkar hvoraf fornævnte Mads Hansen efter den i Ao 1733
seenest forfattede Jordebog, har svaret aarlige Landgilde tie rd 31 sk, hvilket Hartkorn Agger og Eng En Skieppe Tree Fierdingkar Toe Album samt Mølleskyld En Tønde Fiere Skiepper Tree Fierdingkar med hertil hørende Bygninger Herlighed Landgilde, Stedsmaal, Sigt og Sagefald, ægt og arbeide, Visse og uvisse indkomster, Rente og rette Tilligende være sig af Ager, Eng, Skov, Mark, Krat, Heede, Kiær og Moeser, Fiskevand og Fæegang, Tørvegrøft og Lyng Slette vaadt og tørt, inden Markeskield og uden fore, aldeles intet undtagen i nogen Maade, som nu dertil ligger, af alders tiid ligget haver og bør dertil at ligge med rette, tilligemed dertil hørende Mandskab efter Loven og Forordningerne, saa og Jagt Rettighed til forskrevne Goeds ligeledes efter Loven og derom udgangne Forordninger, skal følge og tilhøre oftbemelte Mads Hansen, Hands Arvinger og Efterkommere Thi kiendes Vi for Os og Vorre Successorer udi Regieringen ingen Ydermeere Lod, Deel, Rætt eller Rettighed efter dags at have til eller udi forbenævnte Hartkorn, dets Eiendom og Herlighed med viidere, som for skrevet staaed, men allernaadigst ville Hiemle og fuldkom- meligen tilstaae til bemelte Mads Hansen, Hands Arvinger og Efterkommere, som samme med rette eienden bliver, anførte Hartkorn med tilhørende for hver Mands tiltale, som der- paa med rette kunde have noget at sige, dog Os og Vore Arve Successorer udi Regierin- gen alle Kongelig Regalia og Høyheder samt Contributioner pro quota ordinaire eller extra- ordinaire som enten allerede er eller her efter Vorder paabudne aldeeles u-forkrænket og forbeholden at forblive forbydendes alle og enhver herimod som forskrevet staaer at hin- dre eller udi nogen Maade forfang at giøre under Vor hyldest og Naade givet paa Vor Slot Fridericksberg den 8de Januar Ao 1766: Under Vor Kongelige Haand og Seigl
Reventlow Bernsdorff Munch Copman"
 
Skødet bærer tydelig præg af at være udformet af det kongelige kancelli som standard udformning i alle tilfælde uanset størrelsen af det solgte.
Fra Bogen J.J. Ravn "Smidstrup"
Ved skøde af 6. september 1770 tinglæst 18. september 1770 køber Mads Hansen for
120 rigsdaler Dansk Courant af:
"Hr. Lieutenant von Wildenrath af Cavalleriet det mig tilhørende Huus Hkorn beliggende
paa Smidstrup byes Marker i Smidstrup sogn Coldinghuus Amt skyldende af Hardkorn No 2: ager og eng 3 fkr 2 alb samt No 3: 1skp 2 alb som
Jens Jensen i Haastrup hidindtil i brug haver haft …… dog saaledes at dend Halve kiøbe Summa, som berørte Huus Hardkorn ved auctionen over
Hans Maysts: Ryttergods haver kostet og i alt udgiør = 16 rd og 89 sk danske, som ifølge auctions Conditionerne og nævnte Konges Skiødes indhold imod aarlig
Rente = 4re af = 100 (4 %) bestandig og uryggelig bør Hæfte paa Hkornet, derudi bliver staaende, saaledes at Mads Hansen betaler for fremtiden aarlig til Rette tider
hver 11te Xbr den deraf skyldende Rente til Amtstuen saa velsom alle andre paabudne og herefter æskende skatter og afgifter …
J. J. Ravn fortæller om Smidstrup og Bovballe møller side 132:
"Smidstrup Mølle, der var en Vandmølle, laa forhen lige Øst for Haastrup Kirkebro ved Bækken, der skiller Smidstrup og Haastrup Bymarker.
Bovballe Mølle ligger ved samme Vandløb; men noget længere mod Øst mellem Gaardene Rønshave og Ventegodt. Hvor Smidstrup Mølle har ligget,
fandt man for nogle Aar siden ved Bortkørsel af Jord nogle gamle Mønter."
 
"Spredte træk af Smidstrup sogns historie" samlet af Preben Mikkelsen:
Bouballe/Smidstrup møller, Bouballe Møllevej 111, matr. 12.
Før svenskekrigen var der Smidstrup møller. Den lå omtrent på skellet mellem Håstrup og Smidstrup, nogenlunde der hvor tømrerfirmaet ligger nu. -
Men den blev brændt ned og ødelagt, og første gang Bovballe mølle nævnes er midt i 1660-erne. - Det er nok sådan, at der er en møller på Bovballe, og at han så har fået
tillagt jord og mulige brugbare rester af den ødelagte Smidstrup mølle godt 500 m derfra, og navnene Smidstrup og Bovballe (Bouballe) mølle bruges i flæng.
I 1690 tilhørte møllen kgl. Majestæt og er i fæste af Michel Jensens enke. Hun har kun et par tønder land jord, men en mølleskyld på godt 3½ td. Hartkorn.
Nogle år senere overtages møllen af hendes 2 sønner, hvoraf Jens Michelsen Møller blev begravet 31. januar 1712, og Hans Michelsen Møller den 19. januar 1721.
Jens Michelsens enke får fæstet, men hendes søn Michel Jensen, født 1673, gift 13. juni 1728 med Johanne Hansdatter fra Velling, overtager stedet omkring 1728.
Han døde i 1734 og afløstes af Mads Hansen, født ca. 1700. I 1733 blev noteret for Bouballe: "Mølleværcket er øede. Og Agger og Eng under Smidstrup Mølle beRegnet."
Mads Hansen købte møllen til selveje på auktionen i maj 1765 på Koldinghus slot. Han betalte 564 rdl 86 sk incl. de renter, der løb på, indtil han fik sit kongelige
skøde den 28. januar 1766.
22. april 1774 solgte Mads Hansen møllen til sin søn Poul Madsen, født 1745, gift 10. juni med Anna Conradsdatter, født 1748. Prisen for møllen sættes til 565 rdl., hvilket må siges at være absolut billigt, idet den i 1784 blev vurderet til 800 rdl, og der var jo så at sige ingen inflation dengang."
 
Bovballe Mølle
Smidstrup og Omegns Lokalhistoriske arkiv
 
Bovballe mølle er omtalt tilbage til 1660. Før svenskekrigen hed den Smidstrup mølle, og lå da ved vejen mellem Håstrup og Smidstrup, men den blev brændt ned og ødelagt under krigen. Navnet Smidstrup mølle eller Bovballe mølle bruges i årene herefter.

Siderne er lavet den 20-okt-2020 med GEDHTanc Version 2.46.23  © 2016