Jens var født i 1721 og døbt i Bregentved Slotskirke. Og dermed var livet jo startet så godt som
det overhovedet kunne for en lille fyr som Jens. Men da han som ung løjtnant en tid lå i Kolding
var han så uheldig at komme til at besvangre en datter af selveste slotsforvalteren på Koldinghus.
Og det var jo knapt så godt.
Jens lovede pigens far at han ville gifte sig med hende. Men da Bryllupet nærmede sig fik han kolde
fødder og forsvandt med hele sit regiment til Holsten.
Hernede blev han forelsket i en købmandsdatter, og nu lovede han hende ægteskab. Denne gang holdt
han sit løfte, selvom hans nye svigerfar var meget mod det. Datteren giftede sig jo under sin
stand.
Faderen gjorde hende arveløs. De to nygifte var bare ligeglade og tog til Smidstrup for at drive
gården.
Men gamle Christian levede længe og unge Jens blev utålmodig. Han blev så utålmodig at han en
skønne dag tog ned til sin svigerfar købmanden og spurgte om han dog ikke kunne låne han lidt
penge, så han kunne købe sin egen gård. Men denne gang var det svigerfar, der var ligeglad. Og så
måtte Jens tage hjem igen og vente på at det blev hans tur.
Da gamle Christian endelig døde, overtog Jens Lange gården. Det havde ellers været Christians ønske
at hans kone skulle sidde i uskiftet bo når han døde.
Men så truede Jens med at flytte sin vej hvis han ikke fik gården nu og her. Ja, han ville flytte
helt til Holsten hvis det skulle være - ligesom han havde gjort de andre gange.
Hans mor blev naturligvis ked af det, hun kunne jo heller ikke passe gården alene. Og så fik Jens
sin vilje.
På den tid var Jens ved at få nykker. Så han fik lavet sig et rigtig slægtsvåben, som eller kun
adelige familier på den tid brugte. Det er det du kan se på forsiden af dette hæfte og som stammer
fra 1773. Men da Jens ikke havde så mange penge kom våbenet til at se lidt hjemmelavet ud.
Jens Lange syntes hurtigt forholdene i en bondeby som Smidstrup var lidt vel små for en mand af
hans format. Så han besluttede sig for at købe en gård til.
Eller det vil sige: han lånte over 600 rigsdaler til at købe den med. Men så var han til gengæld
også blevet en af de største gårdmænd i hele sognet.
Desværre for Jens, var der blot et problem. Gælden. En skønne dag skulle den jo betales tilbage.
Den dag kom, men Jens havde ingen penge. Kreditorerne blev naturligvis lidt sure på ham. Men Jens
var en handlingens mand, så han gik da bare ud og lånte endnu flere penge som han så betalte de
gamle lån med. Smart!
Men en skønne dag var det de nye kreditorer der blev sure. Og da det samtidig begyndte at gå
dårligt for landbruget bleve det hele til en stor ond cirkel.
Det var som om Jens' storheddrømme begyndte at briste. Til sidst måtte han sælge alt hvad han
ejede, for at redde i tide hvad redes kunne.
Heldigvis fik Jens lov til at blive boende i kassehuset og han havde da også beholdt en lille
jordlod i Velling. Den udstykkede han og fik derved penge nok til at købe kassehuset tilbage.
I 1778 døde Jens Lange førend han nåede at sætte alt over styr. Hans enke og deres børn blev boende
i huset.
Det var en svær tid for dem. Men tilsyneladende var enken, som datter af en købmand, et noget
større økonomisk talent end sin afdøde mand. Ikke alene formåede hun at drive den lille gård videre
i mange år, men hun købte efterhånden også noget af den gamle jord tilbage lige så snart hun havde
penge nok.
Jens Lange, født in 1721, i Smidstrup. Han giftede sig med MaleneMetta Hartman, født 1742 i
Bransted nær Hamburg,Germany. Jens var Premier Løjtanant. Han havde også en grård i Smidstrup. Jens
og Magdalene 2 sønner og 2 døtre. Jens døde som 50 årig. Hans Kone Magdalene, overtog gården og
passede den. This information was in a book of military service owned byAndreas Lange of Borkop,
Denmark.Otto's Manuscript - He was a Premier-Lojtnant i Jyske GerarbeneDragon Re giment. 1st
Lieutenant in Jutland Dragoon Regiment