Aftægtsmand på Vindinglund
Christian viste hurtigt at være et mere roligt gemyt end sin far. Han besluttede helt at lægge
krigsvæsenet på hylden og holde sig til det hjemlige landbrug.
Og så havde han arvet sin mors talent for pengesager. Faktisk gik det så godt for ham at han på én
og samme tid købte gården af sin mor og en hel masse jord fra andre gårdmænd.
Efter kort tid nedrev han den gamle gård og byggede en helt splitterny.
Da der havde været rejsegilde på den nye gård, gik Christian op til en af Smidstrups største
gårdmænd. Han hed Frederik Holtzendorff og ejede den gård der hedder Feddelrede. Christian spurgte
gårdmanden om han godt måtte gifte sig med hans datter.
Det måtte han godt og så blev Christian gift med Maren.
Maren var faktisk et helt godt parti for Christian, for ikke alene fulgte der kontanter med i sådan
en handel, der fulgte også anseelse. Kort tid efter blev Christian udnævnt til sognefoged i sit
sogn.
Og sådan levede Christian og Maren i mange år og havde der godt med det.
Men Christian fik flere og flere penge. Til sidst havde han så mange af dem, at han kunne begynde
at låne dem ud. Men fra sin mor vidste han, at det var bedst at låne ud til solide og pålidelige
mennesker. Så han lånte de fleste af sine penge ud til herredsfoged Hans Hoffman Buhl i Fredericia.
Det var der mange andre der også gjorde. Men det skulle de aldrig have gjort! En skønne dag stak
herredsfogeden af efter at have brugt alle pengene, rub og stub. Herredsfogeden blev efterlyst i
alle landets aviser, men væk var han og væk var pengene.
Og så måtte Christian Lange sælge gården i Smidstrup inden det var for sent. Det var der også mange
andre på egnen der også måtte.
Nu var det Christian's der måtte på lånemarkedet. Han lånte og han lånte og fik råd til at købe en
mindre gård i Smidstrup. Og her boede Christian og Maren så i mange år og lovede hinanden at de
aldrig mere ville låne penge ud til nogen. Det løfte fik de let ved at holde, for de kom aldrig til
penge siden.
En dag blev Christian syg og han og Maren kom på aftægt hos en søn i Højen. Men sygdommen blev
værre, Christian kunne ikke lade urinen. Han blev opereret og tappet men døde under skrækkelige
lidelser.
De par småører Christian efterlod gav ikke børnene meget at starte på. Et par af sønnerne blev
gårdmænd.
Ovenstående er fundet på http://www.familien-lange.dk/krnik.htm
Gaard Nr. 7. Hartkorn 1688: 8 Tdr. 3 Fdk., Skovskyld: 1 Fdk 2 Alb. Beboere: 1634: Hans Nielsen
Koed, 1641 og 1653: Hans Madsen Koed, 1663: Hans Madsen Koed. Til Gaarden hører Staffuerskjær og
Pallestoft, 1688 har Hans Koed ogsaa Gaarden, 1733 er den delt mellem Anders Hansen Koed, Jens
Hansen Koed og Christen Jensen af Smid- strup. 1765 er den delt mellem Povl Andersen Koed, Jørgen
Jensen Koed, Iver Hansen i Tyvkær og Leutnant Lange i Smidstrup. 1815 ejes de 2 Dele af Gaarden i
Velling af Anders Koed og Niels Suerkjær. Den sidstes Part af Gaarden er for mange Aar siden
udflyttet Syd for Byen ved Lille Velling-Smidstrupvejen. I en Række Aar var Jørgen Jensen dens
Ejer, senere Ejere: Theodor Ravn, og efter ham Mathias Closter, der endnu ejer den. Den anden
Gaard, der sidst ejedes af Hans Jensen, blev udparcelleret for c. 40 Aar siden. Den laa i Toften
Syd for den Gaard, der nu kaldes „Vagns- bjærg".