Side 51 1667:
Klager Peder Jensen Rafn over, at . de Skærup Bymænd anlægger en ulovlig Vei over hans salig
Forældres Gaards Mark. Det ses, at han. da var Herredsskriver og sammen med Søfren Jensen Værge for
Skærup Kirke.
1669 omtales, at Peder Rafn til sin Gaard i Skærup har 2 Humlegaarde; men Jakob Nielsens ligger
mellem dem, den har dog været øde siden Krigen. Peder Rafn er bange for, at hans Haver ogsaa skal
blive øde,
da der intet Gærde er om dem, han har derfor givet Jakob Nielsen et Jordstykke i Stedet for hans
Humlegaard. - Peder Rafn vil saa hegne om alle 3 Humlegaarde.
1670
Der foretoges ofte Skovsyn i Herredets Skove for at erfare, om der var sket ulovlig Skovhugst. 26de
og 27de April 1670 var Herredsfoged Just Tommesen, Hvilsbjærg, Skovrideren Thyge Jakobsen i Trelde
og
Herredsskriveren Peder Rafn blandt andet ude paa Skovsyn.
I Tingbogen findes en Fortegnelse over, hvor meget der er hugget.
1688 side 53
1688 den 23de, 24de og 25de November omtales ogsaa et saadant Skovsyn, men da gjaldt det Skovene
baade i Holmøns og Elbo Herreder, og da var der langt flere Synsmænd nemlig: Skovrideren Anders
Madsen, Peder Rafn i Børkop, Peder Dall i Andkær, Jep Nissen i Vinding, Jens Bull i Skærup, Niels
Hansen i Brejning. Peder Klinkhammer i Velling og Thyge Pedersen i Follerup. - Folk kom ofte galt
af Sted, naar det opdagedes, at de havde hugget, selv om det var Bygningstømmer til deres egne Huse
det gjaldt. Ved Peder Rafns Gaard i Skærup maa der have været en Dam ; thi 1670 vedgik en
Tjenestepige fra Follerup, at mens hun tjente i Skærup, havde hun født et Barn, ingen Mennesker fik
det at vide, hun gemte Barnet i Sengen i 8 Dage; men saa kastede hun det i Peder Rafns Dam, her laa
det længe, inden det blev funden. Barnet havde været dødfødt, men Herredsfogden kunde alligevel
ikke frikende Pigen.
Side 69
Nr. 8. Hartkorn 1688: 14 Tdr. 2 Fdk. 2 Alb, Skovskyld: 2 Skp, Det er den gamle Selvejerbondegaard,
som kaldes Østergaard. 1634 ejes den af Jens Andersen og Søfren Hansen, 1641-61 af Jens Pedersen
Rafn, 1641 var han Sandemand, senere fik han Herredsskriverbestillingen efter sin Fader, Peder
Henriksen Rafn. Som foran er omtalt, blev Østergaard afbrændt og ødelagt i Svenskekrigen, Jens
Pedersen Rafn med Hustru, Kirsten Lauritsdatter, og nogle af Børnene flygtede til Vejle, og her
døde han 1661. Skiftet efter ham omtales i Tingbøgerne. 1670 kom Østergaard eller i det mindste
Halvdelen af den under Nebbegaard. I Matriklen fra 1688 staar Jens Pedersen Rafns Søn,
Herredsskriver Peder Jensen Rafn, rigtignok opført, som om han har hele Gaarden; og i en Jordebog
fra Koldinghus fra 1663 staar Jens Pedersen Rafn endnu opført som dens Ejer, men der er tilføjet
"senere Peder Rafn og Jens Lauridsen paa Nebbe, Gaarden var altsaa delt i 2 Gaarde, og de var lige
store. Paa den Gaard, som Peder Rafn havde, boede senere en Del fornemme Folk.