Vilhelm Samuel Skeel, ( 1810 - 1887), Skeelernes historiker skriver om:
Claus Nielsen Skeel (Dyre) var 1563 en af de fornemmeste Officerer paa Flaaden under Peder Skram og
i 1564 under Herluf Trolle; i de sidste Aar var han Chef for et mindre Skib "Engelske Kretze" og
deltog i Slaget mellem Øland og Gulland / Gotland d. 30te og 31te Mai. I det følgende Aar 1565 var
han Chef for Nachtergalen. Claus Skeel var stævnet af Søren Munk til Serridslevgaard til Herredagen
6te April 1565, men da havde han faaet Befaling at udgaa med et Orlogsskib mod Fjenden, sattes
Sagen i bero), men Afdelingen, ført af Peder Huitfeldt, maatte i Mai Maaned sætte Skibene til ved
Pommersk Kyst, for at de ikke skulde falde i en større svensk Afdelings Hænder; Huitfeldt og
Mandskabet kom senere tilbage til København. Efter Hjemkomsten gik Claus Skeel ombord som Officer i
Admiralskibet, der førtes af Otto Rud, som d. 7de Juli 1565 i Slaget under Bornholm maatte overgive
sig, omringet af den svenske Flaade og i synkefærdig Tilstand. Claus Skeel blev nu tillige med Otto
Rud ført til Stokcholm, men udløste i det næste Aar imod den svenske Officer, Jacob Bagge. Efter
den Tid finder vi Claus Skeel at have fuccederet sin Broder Mads som Lehnsmand paa Vardøhuus; hans
Lehnsbrev er af 1st Februar 1577, men allerede i Efteraaret 1578 paakom ham en heftig Sygdom, at
han skal være saa godt som fra hans Fornuft og Forstand, som Kongen skriver til Hans Lindenov,
Embedsmand paa Bergenhuus -, i hvilken Anledning hans næste Slægt og Forvante, Ivar Vind til
Grundet, har været villig at sende sin Søn Christen Vind til Norge? at forestaa Lehnet paa Claus
Skeels Vegne. I August 1579 overdroges Lehnet til en Anden. I 1580 spørger Kongen Claus Skeel til
Raads med Hensyn til en paatænkt Indqartering i den kommende Sommer paa Vardøhuus, og i samme Aar
d. 31te Marts tillades det Skeel at sende sin Fuldmægtig til Norge, for at indkræve hans
Tilgodehavender i Lhenet, saa at han kunde blive i stand til at gjøre Kongen Regenskab for, hvad
deraf skyldes, hvilket hidtil ikke var Sket. Af væsenligst Betydning for Familien er Claus Skeels
Afhændelse af Familiens gamle Ejendom Hesselballe-Gaard. Det var den 1ste Februar 1580, at Skeel
gjorde Mageskifte med Kongen, hvorved han afstod til denne Hesselballegaard samt Bøndergods i
Hesselballe, Skanderup og Piedsted. Skeel fik derimod igjen af Kongen Gods i Endrup. Vong,
Størsbøl, Ome og HjordKjær. Han nedlagde derefter Endrup By og opførte paa sumpie Holme ved Endrup
Aa, Herregaarden Endrupholm, Omgivet med Grave, 2 Stokværk med 2 Sidefløie. Claus Skeels Sigil
under Mageskiftebrevet er det samme, som hans Farfader Peder Skeels og fremviser et Skjold med 2
mod Hinanden vendende Vesselhorn (Dyrenes Vaaben). Emderupholm, Vester-Nykirke Sogn, Skads Herred,
Ribe Amt. I 1580 afsluttedes et Mageskifte mellem Frederik II og Claus Skeel til Hesselballe, 3
gårde i Hesselballe by, 2 gårde i Skanderup og 1 Bol, i Pjedsted fik de 3 gårde i Endrup, 4 gårde i
Vong, 1 i Størsbøl, 4 i Omme og 2 i Hjortkær foruden 1 gaard under Ribe Domkapitel. Først d. 20de
October 1582 giftede Claus Skeel sig med Jomfru Mette Wogensflitt eller Wogenfleth (Vonsfleth),
Datter af Henrik Wogensflitt til Kriseby og Nordby i Districtet Schmansen i Slesvig. Den 25de
Februar s. A. havde Claus Skeel udstedt et Gavebrev til sin fornævnte Forlovede paa 1000 Daler i
Brudeskat og d. 22de October næstefter udstedte han et andet paa 2000 Daler i Morgengave til Samme.
1566, 29de Januar, Indførtes i Stokholm til en Triump nogle af de Danske fanger, deriblant ?Niels
Skeel?, cfr. Danske Saml. II. N. II. B. Pag 193. Dette maa utvilsomt være Claus Nielsen Skeel.
Under de flere Forsøg fra Sveriges Side paa en Udvexling af fanger, sendtes bl.a. Claus Skeel til
Danmark, imod at vende tilbage i Fangenskab, hvis Udleveringen ikke kom i stand, og endnu i Aar
1569 var han ikke udvexlet: herom: Hist. Tidskrift. V. N. II. B. pag. 617-619, 623 og 633. Om
Mageskiftet med Kongen har Dr. D. Nielsen i hans Herregaarde i Koldingegnen udtalt at Skeel
oprettede Herregaarden Endrupholm, og at der afgik i den Anledning Kgl. Brev til Lehnsmanden paa
Riberhuus om, at han Skeel har faaet bemelte Gods og nu skal flytte der hen, tilholder Bønderne,
der bo i den Gaard, Skeel vælger til sin Bolig, at fraflytte samme imod Tilbagebetaling af
Indsætningen eller imod at dem gives anden Gaard uden Indsætning. Ligeledes Skulle Lehnsmanden
skaffe Skeel, Vogne og Heste til at flytte hans Gods paa fra Hesselballe. Skeel flyttede derpaa ind
i en Gaard i Endrup By, hvori der boede en Herredsfoged, der da igen fik en Gaard i Vældbæk. Det
antages derefter som rimelig, at Skeel vedbleven at bebo denne Gaard sin Livstid; thi det vides, at
Hovedbygningen paa Endrupholm, der stod til Begyndelsen af dette Aar-hundrede, først er bygget
1618-1622, og det er ikke sansynligen, at Skeel hvis han havde opført nogen Hovedbygning, vilde
have bygget saa slet, at den 40 Aar efter maatte nedbrydes. I disse 40 Aar er der vel nok opført
Ladebygninger, idet de andre 2 Bøndergaarde i Byen ere blevne afbrudte, og anlagt en Mølle. Exembel
haves ogsaa fra denne Tid fra det nærliggende Braming, hvor en Bondegaard ligefrem er bleven
benyttet som Hovedgaard. cfr. Den nævnte Afhanling i Jydske Saml. VI. B. Pag. 5-6. Claus Skeel døde
1590 og blev begravet d. 27de Mai samme Aar i sin Sognekirke, Rykirke. Der var ingen Børn i hans
Ægteskab, og efter hans Død maatte Enken udholde Processer med hans Arvinger, som vare hans Faster,
Ane Pedersdatters Søn Iver Winds Børn og Børnebørn, men deres Indsigelser imod de nævnte Gavebreve,
hvilke Indsigelser vare byggede paa, at de ikke havde samtykket i Gaverne og at Enken desuden i sin
Tid havde faaet i Føstegave et Armbaand og en Guldring, forkastedes ved tvende Domme, afsagte i
Aarene 1590 og 1594. Om Prosessen efter Claus Skeels Død i Aarene 1595 og 1596, see: Secher:
Kongens Retterthings Domme Pag. 43 og Pag 66. Om Claus Skeels Begravelse, cfr. Eiler Brochenhus
Kalenderantegnelser Pag. 94. Skeels Formue-Omstændigheder havde ved hans Død været i mindre god
stand; det sees, at han havde solgt sit Arvegods og at der var stor Gjæld efter ham, hvorfor ogsaa
hans Enke og Arvinger i Aarene 1592 og 1595 bleve søgte ved Kongens Retterthing af "Du Elskelige
Jørgen Jensen, vor Mand og Tjener" angaaende Betaling for nogle Eindomme, Claus Skeel havde afkøbt
Jørgen Jensens Broder (cfr. Under Peder Skeel Anno 1561 og under Mads Skeel Anno 1565) og dog maa
Skeels Indtægter antages ikke at have været ringe. (Vilhelm Samuel Skeel)