Herman Bust ejede den gamle kampstensmurede gård “Kirkelund”. Han var af gammel Løvel slægt og
medlem af sognerådet, hvor han fungerede som kasserer og ordnede hele sognets (kommunens) økonomi
fra en lille stue. I dag er der jo lidt flere til at ordne den sag.
Skøde lyst 21-11-1923 på Matr. 4a-4y. Opslag 63 Realregisteret Fjends Løvel side 51
Fra gården gik der en køn allé langs kirke op til det sydvestlige hjørne af kirke den fortsatte i
kirkestien og videre ud i kirkedalen. Syd for stuehuset var i nogle år et par håndboldbaner, der
blev flittigt benyttet, da håndbold i Løvel nu var kommet ind i en rivende udvikling. Også hos
Herman Bust var vi til nogle hyggelige fester, når en af drengene fyldte år.
En overgang havde de en forkarl, der hed Gunnar Back. Han var en rask lille fyr, som var god til at
spille fodbold. Han boede i karlekammeret, der var i gavlen på den ene af gårdens længer. Da et
karlekammer er ved at være et ukendt begreb, må jeg hellere forsøge at forklare, hvad det er for
noget. Karlekammeret var ikke i stuehuset, men var på de fleste gårde indrettet i gavlen på
staldbygningen, og man kunne således drage nytte af den varme, som kom fra heste og køer, og det
kunne nok være nødvendigt, da der hverken var kakkelovn ellen centralvarme i kammeret, og frøs det
hårdt, kunne der godt om morgenen være rim, ja sågar is på væggene. Møblementet var ret sparsomt og
bestod for det meste kun af et skab, en hylde, et bord og et par vakkelvorne stole, og således var
det på hver gård. Pigekammeret var derimod i stuehuset, således at karlen og pigen teoretisk set
var adskilte om natten.
Der er vist ikke mange, som ved, at vi har haft en jernbane i Løvel, men det har vi altså, og det
forholder sig således: Omkring århundredeskiftet begyndte man ovre i Kølsen at udgrave mergel, og
til dette arbejde havde man udkommanderet fanger fra forskellige fængsler i Jylland, og som nu
boede i en såkaldt fængselskoloni. Mergelen blev læsset på tipvogne, der blev trukket af et
kulfyret lokomotiv, og der blev anlagt smalsporede baner, og en af dem gik over Skalsådalen og op
igennem Kirkedalen. Man kan endnu se rester af banelegemet her. Banen fortsatte ud over markerne
tilhørende Herman Bust, A. Møller, Laurids Kristensen og S. P. Dalsgaard.
Pigerne spillede håndbold i deres tækkelige kjoler under råb og hvinen, godt ophidset af det lokale
publikum.
Blandt de mange gode spillere husker jeg bl.a. Kvornings døtre fra Havris, Herman Busts piger og
Marie Christensen (Marie til Laurids).