Oplysninger om Hans Peiter Madsen Møller

Side 125
Gaard Nr. 6. Hartkorn 1688: 5 Tdr. 2 Skp. 2 Alb. Beboere: 1641 og 1653: Povl Madtsen, 1663 og 1688: Madts Poulsen, 1733: Peder Knudsen Rode, han blev 1732 gift med Maren Jensdatter fra Smidstrup Mølle. Hans Søn, Joen Pedersen, overtog Gaarden 1764•) og samtidig fæstede han Halvdelen af Nr. 8, som saa faa Aar efter, da Gaarden købtes til Selveje ved Ryttergodsets Salg 1765 og 1767, lægges sammen til een Gaard. Joen Pedersen dør 1767 i en Alder af 28 Aar, og hans Enke, Anna Dorthea Holtzendorf fra Luttergavl i Viuf, ægter saa Hans Peter Madsen Møller. Han, der siden bliver Sognefoged, var vist fra Smidstrup Mølle.
Senere Ejere: Ammentorp, Bøtteren, Niels Peter Sørensen, Th. Skovenborg og den nuværende Ejer, Hansen-Møller. Da Th. Skovenborg købte Gaarden af N. P. Sørensen, beholdt denne 36 Tdr. Land, som han lagde under "Gertrudsminde", som han købte af sin Svoger, S. Abr. Nielsen. - N. P. Sørensen ombyggede Gaarden og kaldte den "Haastrup Nedergaard". Sagnet siger, at Gaarden brændte, mens Hans Peter Madsen Møller ejede den, og at hans Hustru blev dræbt ved et Vaadeskud gennem Vinduet, da hun stod i sit Soveværelse og vilde til Sengs. H. P. Madsen Møller var gift 2 Gange og døde 1800. Hans anden Hustru var Ole Kraghs Datter fra Egum. Man fortæller ogsaa, at en Dag kom et flot Køretøj med Kusk i Lieberi kørende ind i Gaarden. I Vognen var en Kone og et lille Barn. Konen bad H. P. Madsen Møllers Hustru tage sig af Barnet, mens hun kørte en Tur til Herslev. Konen paa Gaarden gik ind paa Forslaget og tog mod Barnet. Men Damen, som havde afleveret det til hende, saa hun ikke senere. Hun og 2 andre Gaardmandskoner i Haastrup tog sig af Barnet, som de lod døbe med Navnet Niels Haastrup. Drengen artede sig godt. Han kom senere til København, hvor han blev en velstaaende Mand. Sine Velgørere glemte han dog ikke; thi før sin Død betænkte han dem i sit Testamente med en Sum Penge. (Se Vejle Amts historiske Aarbog 1917.) Gaard Nr. 7. Hartkorn 1688:

Siderne er lavet den 20-okt-2020 med GEDHTanc Version 2.46.23  © 2016