Anders Sørensen Budst

Oplysninger om Anders Sørensen Budst

FT 1787 Er Anders Bust avlskarl på Over Uggelris ugift
Ved folketællingen 1801 bor Anders Sørensen 47 år gammel som nr 2 familie i Ugelris. Der er yderligere fire personer i familien,
hans kone Kirsten Sørendatter på 44 år,
og deres tre sønner Søren, Peder og Niels på henholdsvis 10, 8 og 4 år.
Den 29/3 1822 bliver Peder Andersen af bondestand fra Ugelris udi Tostrup og (møllerens datter) enken Kirsten Hansdatter af bonde stand i Løvel viet i Løvel kirke. Forlovere var Peder Nielsen af Løvel Mølle og Jacob Sørensen af Hauris.
Peder Andersen Bust gårdmand i Løvel dør 1832 som 40 årig.
Kirsten Sørensdatter dør i 1827 og Anders bliver som 74 årig gift igen et år senere med Maren Christensdatter, 49 år og tjenestepige i Ugelrise. Anders dør 1837 som 84 årig.
Anders Bust får fæstekontrakt på gården i Over Ugelris den 28/10 1795, og denne lyder som følger:
"Jeg underskrevne Søren Sørensen, købmand og handelsmand i Hobro samt ejer af Holmgård og gods udi Rinds Herred gør vitterligt: At jeg giver stæd og fæste, ligesom jeg hermed stæder og fæster til Anders Sørensen Bust, den gård udi Tostrup sogn kaldet Over Ugelriis, som Lauge Nielsen forhen har beboet, hvilken gård, som er stående for hartkorn 4 Tdr. 7 Skp. 2 Fjk. og 2 Alb. for ermeldte Anders Sørensen Bust med al dens rette tilliggende hvortil og henhører den i Neder Ugelriis værende fæstegård i fæste sin livstid forundes på efterskrevne conditioner:"
1. Gården med dens bygninger, besætning og inventarium imodtager fæsteren i den stand, samme ved den, den 29 september sidst, afholdte og herved hæftede syns- og taxations forretning er forefunden, hvilket han stedse på egen bekostning vedligeholde- og istandholder, så ingen del forringes eller formindskes.
2. Svarer og udreder fæsteren årlig og til rette tider alle kongelige skatter og contributioner af fornævnte hartkorn, som allerede er, eller herefter allernådigst måtte vorde påbuden.
3. I landgilde erlægger fæsteren årlig ved martini: Rug een tønde og Byg 7 skæpper til nuværende eller efterkommende ejere af Holmgård, som leveres på bemeldte Holmgård.
Desforuden svarer fæsteren af kirkejorden på Ugelriis mark vin- og brødkorn til præsten i Tostrup, nuværende eller efterkommende, årlig: rug 5 skæpper, een fjerdingkar.
4. Forretter hoveri, kørsler og rejser med videre efter hoveriforeningen af 25 april 1794. (Se herom senere)
5. Haver fæsteren forsvarligen at gøde, dyrke og drive de gården tilliggende ejendomme, og ej noget deraf til upligt bruge eller til andre bortleje. - Iøvrigt retter og forholder han sig efter Hans Kongelige Majestæts allernådigste lov og forordninger, alt under dette fæstes forbrydelse.
Til bekræftelse under min hånd og signet.
Datum Holmgård den 28 oktober 1795. S. Sørensen.
Og hvad siger så de to beskikkede synsmænd Christen Jensen og Niels Jensen i deres beretning: "Ifølge rettens udmelding af dato 24 september 1795 infandt vi os den 29 i samme måned på gården Over Ugelriis i Tostrup sogn under Holmgårds gods, for at holde en lovlig syns- og taxationsforretning over bemeldte gårds bygninger tilligemed besætning og inventarium af vogne, plove og harver samt gårdens redskaber m. m. - Ved samme forretning og foruden dens fremme lovet gårdens ejer med fuldmagt give møde. - Ligesom og gårdens nye fæster Anders Sørensen Bust var nærværendde. - Vi foretog da først besigtigelse over gårdens bygninger og befandt:
1. Våningshuset- ( er beboelsen) - beliggende norden for i gården at bestå af 14 fag af 33 3/4 alens længde, bygget af ege under- og fyr overtømmer, hvilket hus over alt var i god stand på tømmer i loft og døre, ligesom og velbelagt med tækning over 5 fag på nordre side og vestre ende samt over 10 fag på søndre side. De øvrige 4 fag på søndre side samt østre ende og 9 fag på vestre side var tækket med lyng, til hvilket lyng tækkes, inden bedre istandsættelse vil behøves:
8 traver lyng a` 1 mark, der altså beløber 1 rdl. 2 mark 0 skil.
100 favne tækkesimmer ( tråd) 8 skil.
Tækkemands arbejdsløn 0 rdl 3 mark 0 skil
Summa Vaaningshuset 1 rdl. 5 mark 8 skil.
2. En lade østen i gaarden, bestående af 11 fag af 27 alen længde og bygget af ege under- og fyr overtømmer, som overalt befandtes i god stand, ligesom manglede intet ved tækningen, som overalt på den vestre side bestod halvdelen af tagrør og halvdelen af lyng, samt ligeledes på 9 fag på den østre side. De øvrige to fag på samme side samt begge enderne var belagt med lyng, hvorved ikke heller befandtes nogen brøst.
3. Et ladehus vesten i gaarden, 8 fag af 20 alen længde og bygget fyrtømmer, hvilket befandtes således også uden mangel, undtagen en liden reparation på tækningen behøves:
2 traver tagrør a` 4 mark, 1 rdl. 2 mark 0 skil.
6 traver lyng a` 1 mark 1 rdl. 0 mark 0 skil.
100 favne tækkesimmer ( tråd) 8 skil.
Tækkemands arbejdsløn 0 rdl 4 mark 0 skil
Summa dette hus 3 rdl. 0 mark 8 skil.
4. En vognhus vesten i gaarden, bestående af 5 fag af 12 alen længde og bygget dels af ege dels af fyr tømmer, hvilket erfaredes uden al mangel eller brøstfæld. Dernæst foretog vi besigtigelse over den udi samme gård værende og dertil hørende besætning af bæster, som var således som følger:
1 sortstribet hest plag 3 år gammel 16 rdl. 0 mark o skil.
1 grå hest 14 år gammel 10 rdl. 0 mark o skil.
1 sort hoppe 5 år gammel 9 rdl. 0 mark o skil.
1 sort hest 13 år gammel 7 rdl. 0 mark o skil.
1 sort hoppe 17 år gammel 3 rdl. 2 mark o skil.
1 sort mæhr plag 2 år gammel 6 rdl. 0 mark o skil.
er 51rdl. 2 mark o skil.
Hvilke bæster vi efter bedste skønnende ikke kunne anse tilstrækkelige til gårdens avls bedrift, hoveriet og rejsers bestridelse, med mindre at et bæst af værdi 20 rdl. blev indsat i gaarden, da besætningen af bæster så kan anses lovlige og tilsrækkelige, hvorpå gårdens inventarium blev taget i øjesyn, som befandtes således:
1 beslagen rejsevogn med tilbehør og træktøj til to bæster =24 rdl.
1 træ arbejdsvogn med alt tilbehør og træktøj til to bæster = 7 rdl.
1 træ arbejdsvogn = 6 rdl.
1 træ arbejdsvogn behør = 3 rdl.
2 træ arbejdsvogn aþ 5 mark = 0 rdl. 1 mark 4 skil.
er 41 rdl. 4 mark
Videre gårds og avls redskaber således:
1 hø le 0 rdl. 5 mark 0 skil.
1 hø le 0 rdl. 3 mark 0 skil.
2 lyngleer med drag 0 rdl. 4 mark 0 skil.
2 spader 0 rdl. 3 mark 0 skil.
4 jerngrebe 1 rdl. 0 mark 0 skil.
2 hø forke 0 rdl. 1 mark 8 skil.
4 river 0 rdl. 1 mark 0 skil.
2 plejle 0 rdl. 0 mark 8 skil.
1 hakkelse kiste med kniv 0 rdl. 2 mark 0 skil.
1 øse 0 rdl. 1 mark 8 skil.
1 hammer og knibtang 0 rdl. 1 mark 0 skil.
er 4 rdl. 4 mark 8 skil.
Hvilket inventarium og redskaber vi anså at være tjenlige og tilstrækkelige til fornøden brug både ved gårdens bedrift og hoveriet, samt rejser og videre.
Endvidere beså vi følgende udi denne gård værende og dertil henhørende kreaturer nemlig:
1 sort ko 5 årgl. 9 rdl. 0 mark 0 skil.
1 sorthjelmet ditto 10 år 7 rdl. 3 mark 0 skil.
1 sortbroget ditto 7 år gl. 17 rdl. 2 mark 0 skil.
4 stk unghøveder 2 år 17 rdl. 2 mark 0 skil.
4 stk kalve 8 rdl. 0 mark 0 skil.
1 sommer kalv 1 rdl. 0 mark 0 skil.
20 stk får kreaturer a þ 5 mark 16 rdl. 4 mark 0 skil.
er 66 rdl. 4 mark 0 skil.
Endvidere befandtes: 1 kobber kedel i grube på 1 fjerding rum 4 rdl.
Endelig beså vi det udi laden befindende korn af alle slags, som vi anså tilstrækkelig tære- og
sædkorn for et år. At denne syns- og taxationsforretning er gjort efter vor samvittighed og bedste overbevisning, det ville vi til næste ting bekræfte vor ed. Datum Ugelriis den 29 september 1795. Christen Jensen og Niels Jensen.
Hvilken forretning bemeldte to mænd på lovlig måde endelig afhjælmede og da ingen dem ifølge rettens påråb noget ville omspørge, blev de fra retten entleediget. At således indbemeldte tider for retten passiert er bekræfter vi til H. Hjort.
Den 30 marts bekræftes det af de to ovennævnte synsmænd at Herr Sørensen fra Holmgård har leveret 1 sort hoppe til fæsteren Anders Sørensen, værdi 26 rdl.
Den totale værdi af besætning og løsøre kom vel til ca 200 rdl. En god hest var ca 15 rdl værd i 1795 og vel ca 10000 kr i 1998, derfor har den totale værdi dengang vel været ca 135000 nutids kroner.
Stavnsbåndet blev som bekendt ophævet i 1787, men det varede mange år inden alle gårde blev til selvejergårde. Som det ses af nedenstående gik der kun kort tid, 4 år, inden Anders Sørensen købte Ugelriisgården til selveje. I Tostrup kirkebog c230-1 skriver præsten at de nye ejere af Holmgård har tilskødet Anders Sørensen Bust Over Ugelrisgården ved skøde af 29/5 1799. Det er det eneste tilfælde set, så det er måske den første gård i Tostrup der kommer i selveje. Teksten er skrevet meget småt, men det er givetvis i forbindelse med kirketiendet at skødets tekst er indført.
På det ældste matrikkelkort fra ca år 1800 står der at Tostrup blev opmålt i 1793 og inddelt i 1794. Kortet er copieret i 1816, men det er de originale opmålinger der vises. Af dette kort fremgår det at Anders Sørensen er selvejer af matrikkel Ugelriis nr 7, der er takseret til 4 tønder og 4 skæpper hartkorn. Det fremgår af kortet at Søren Andersen overtager gården, måske i trediverne. Jorden i Ugelriis var før stavnsbåndet ophør under Holmgård.
Angående fæsteriet
I 1766 besteg Christian d. Syvende Danmarks Kongetrone, og i hans regeringstid gennemførtes en række forordninger, der havde til formål at forbedre kårene for de danske bønder. At disse forordninger kunne bringes ud i livet skyldtes især kronpris frederik, og at evnerige og dygtige statsmænd formåede at gøre deres indflydelse gældende.
Mange af landboforholdende som fællesdriften og hovtjenesten havde sin oprindelse fra Middelalderen, og de hæmmede fremgangen inden for jordbruget. Hoveriet var ubestemt. husbonden kunne ganske efter sit eget godtforbindende forlange arbejde pêa sin hovedgård udført af af sine hovpligtige fæstebønder i den udstrækning, han selv ønskede det. Ligeledes kunne han på egen hånd selv udpege, hvilke bøndersønner, der måtte træde i kongens soldater tjeneste.
Da oprettede regeringen General - Landvæsens - Kollegiet, som tog sig af hoverisagen. hver bondes hoveri skulle fassættes efter bestemte regler. Dette skete ved forordningen af 6. maj 1769. I denne anføres bl. a.:
Hver hoverie bonde skal af husbonden forsynes med et hoveri reglement, hvor alt arbejdet fastsættes til til visse dage ugentlig, som inden år og dag vedhæftes deres fæstebreve, og ej uden bondens samtyukke overskrides ...... Hoveriets omfang skal hver husbond inden 15 måneder sende et general hoveri reglement til amtmændende, som sender det til General - Landvæsenets - Kollegium.
Under O. Høegh Guldberg perioden 1772-1784 standsedes bondereformerne. Men 1786 nedsattes den store landborekommision, hvorefter der gennemførtes en række reformer. Den 7 juni 1787 kom forordningen om retsforholdet mellem " Lorddrotter og Fæstebønder i Danmark ved fæstegårds til- og fratrædelse.
I denne er anført: "Når en gård bortfæstes, skal der først af uvildige mænd tages et syn, så det vides om den er i god stand, ligesom den skal være forsynet med besætning, sædekorn, redskaber o.s.v. og besigtigelsen hæftes til fæstebrevet. Ved fæsterens død skal synsforretningen vedlægges skifteprotokollen".
Og står der videre anført:" den fra gammel tid af godsejeren indførte og af en del godsejere eller deres forvaltere endnu brugelige omgangsmåde: på egen hånd at lade bønderne straffe med træhesten, halsjernet, det såkaldte fængsel i hullet, og deslige, aldeles forbuden ..." Han må ikke mere optræde som dommer for sine bønder.
Året efter kom Stavnsbåndets løsning.
Den 2/9 1753 får Søren Svenniksen og hustru Ane Andersdatter en søn Anders. (Efternavnet Budst er ikke nævnt.) Jens Lauges kone bar det, Anders Smeds kone gik hos. Faddere var Jacob Kusk, Fæster Jensen og Christen Espensen. Der er mindst 3 børn mere op til 1760. Søren dør den 21/2 1762 og Ane bliver gift i maj samme år med Dahl Christensen (34 år) i Troelstrup. Hvad der sker med børnene ses ikke, men ihvertfald anvender Anders "Bust" navnet fra moderen, og ikke "Svenningsen" navnet fra faderen.
I 1784 er Anders Bust fadder ved morbroderen Christen Busts søn Christens barnedåb, Anders tjener da i Neder Ugelris. I 1787 er Anders fadder ved Christens datter Elses dåb og da bor han i Over Ugelris.
Ved folketællingen 1787 bor Anders Bust 32 år gammel i Over Ugelris. Der bor yderligere to personer der, Birthe Poulsdatter på 34 år og Anders Christensen på 10 år.
Anders Budst bliver gift den 14 juni 1789 i Bjerregrav kirke med Kirsten Sørensdatter af Hvolris. Igennem de næste to generationer er der megen samkvem mellem slægten i Ugelris - Løvel - Hørup - Bjerregrav familier.
Den 24/11 1790 havde Anders Bust fra Over Ugelrise en søn i kirke døbt Søren. Faddere var Maren Sørensdatter fra Fruergård, Niels Fruergård, Christen Lauge, Bertil Mogensen fra Neder Ugelris. Else Sørensdatter fra Hersumgård bar barnet (Sørens faster). Den 24/11 1797 bliver Anders Busts søn Niels døbt. Else Kjeldsdatter bar og Karen Svenningsdatter gik hos (Nielses faster). Faddere var: Niels Fruergård, Christen Lauge og Lauge Nielsen alle Tostrup.