24 jun 1842 Troelstrup, Vester Tostrup S, Rinds H, Viborg A; Indfandt Kongens Foged Kanceliraad
Herredsfoged Jensen sig sit Embedsforfald med Fuldmægtig Kehlet i Troelstrup, med Vidnerne
Dyrlægerne Dyrbye og Thomsen, for ifølge en Fogden ihændekommen Anmeldelse om at Gaardmand Niels
Jensen Vestergaard af bemeldte Troelstrup samme Dags Formiddag var fundet druknet i Aaen ved
bemeldte Bye, at foretage fornøden Undersøgelse om Dødsmaaden.
Fogeden havde anmodet Distriktslægen Kanceliraad Petersen om at følge med, og med paa dennes vegne
medfulgt Hr. Candi med Ulrik.
Før Forhøret fremstod Afdødes Hustru Karen Sørensdatter, der lovede at sige Sandhed saaledes som
hun med Eed kan forlanges, og derpaa forklarede:
I Morges tidlig gik hendes Mand ned til sin Fiskegaard i Aaen, der ligger omtrent 1/8 Mil fra hans
Gård, for at røgte Gaarden og kom han efter kort Tids Forløb atter tilbage og ytrede, at Garnet var
revet i stykker, og han igjen maatte derned for at gjøre dette istand. -- Han gik derpaa atter ned
til gaarden i Morgen Kl. 7 med Bødegarn, og nogen tid efter kom Thomas Christensens karl Christen
Pedersen og yttrede, at hendes Mand var formentlig var kommen til Uheld ved Aaen, da fjilen der
ligger over gaarden stod paa kant paa Aabredden. -- Hendes folk og flere af Byen fik hun derpaa ud
at søge efter hendes Mand, og efter at disse var kommen til Fiskegaarden. Den og deres søn Peder
Nielsen fra Ettrup, hvis gaard ligger strax ved og saavar kommen dertil, fandt de efter deres
søgende, hendes mand liggende død paa bunden af Aaen, paa et sted, hvor der var meget dybt og blev
saa derefter bragt hjem. -- Der havde Ingen været med ham ved Aaen, da han gjerne pleide selv at
røgte sin gaard , af frygt for at andre skulde komme til Uheld dermed, og havde han derfor selv
stedse vist den største forsigtighed, og pleide han samtids altid at tage sine Træskoe af, før han
gik ud paa fjilken for ikke at glide ud paa denne. -- Hun var ikke ved Aaen, da der blev søgt efter
hendes mand, og ved saaledes af egen Erfaring ikke, hvor og i hvad stilling han laa, men efter hvad
hun kan gjøre regning paa, havde han lagt i vandet i omtrent 2 timer. Hendes mand havde stedse
været ret tilfreds ogsaa i sin stilling, man kunde kalde lykkelig, og var han saaledes ogsaa i
Morges, da han forlod sin Gaard fuldkommen tilfreds, saa hun ikke kan antage andet, og er
fuldkommen overbevist om, at ved et uheld er faldet i Aaen, og formoder, at dette maa være sket
ved, at den løse fjil han stod paa, var kommet til at bevæge sig, og hendes mand derved maa have
tabt balancen, og da faldet ud. Hun var saaledes også fuldkommen overbevist om, at ingen har
tilføjet hendes mand nogen overlast.
Karlen der gjorde hende først opmærksom paa den uheldige tildragelse var paa sin vei fra Ettrup til
Troelstrup, kommet over samme gaard, men havde ikke kunnet opdage nogen i Aaen. Videre oplysninge
kom hun ikke på og aftraadte.
Derpaa fremstod den afdødes søn Peder Nielsen, Gaardmand i Ettrup. Der lovede at sige Sandhed
saaledes som han med Eed kan bekræfte naar forlanges og derpaa forklarede: I Morges omtrent kl, 8
kom Thomas Christensens Karl Christen Pedersen, til ham i sin Gaard, og yttrede, at der ved hans
faders Fiskegaarden formentlig maate være kommen nogen til uheld, da Karlen ved at vilde gaae
derover forbi saa at fjilen som ligger over Aaen til at gaae paa, var reist paa kant, og at noget
værktøi laae ved gaarden. -- Han ilede strax derpaa hjem for at spørge efter sin Fader, da han
viste at denne selv pleide at passe sin Fiskegaarden, og da han hjemme erfarede, at han var gaaet
til Aaen, og han der ikke var at se, troede han strax, at hans Fader maatte være faldet i AAen,
hvorfor han fik folk med, og ilede til Aaen for at søge efter hans Fader. -- Med stænger og andet
søgtes derpaa efter ham ved Fiskegaarden, men da han ikke var der at finde, fik de efter en kort
tids forløb en baad tilstede, og med denne at føle i Aaen, opdagede de ham drivende med strømmen et
stykke fra Gaarden, og fik da ham strax derpaa draget i Land. Han forsøgte da strax de medlerde
fandt bedst, og egnede, til at bringe livet tilbage, men som ikke vilde lykkedes. --
Den afdøde havde, efter den regning han kunde gjøre, ligget i vandet omtrent i 2 timer, men var
endnu ikke aldeldes stiv, da han blev trukket op. -- Da kompenten kom til Fiskegaarden, fand han
saa at garnet der staar i denne med var halv trukket og paa den venstre side af Aabredden, og da
denne paa dette sted er meget stiel formoder han, at hans fader ved at trække i garnet er gledet ud
med Fiskene og faldet i Aaen, fra Land af, og ikke fra Fjelen, og da Aaen paa dette sted er dyb, og
der fra opdæmningen ved Gaarden gaar en betydelig strøm, var det umuligt for hans Fader at bjerge
sig.
Hans Fader som stedse var ret tilfreds, og var han saaledes fuldkommen overbevist om, at han allene
ved Vaade er falden i Aaen, og ligeledes forvisset om at Ingen har tilført ham mindst overlast. --
Hans Fader havde da de fandt ham, sin ene Træskoe paa, og den anden fandt de i Aaen, og da han ved,
at han altid pleiede, naar han gik ud paa den løse Fjel, at tage sine Træskoe af, saa han derved
indforklarede mindste grund til at antage at han er falden ud af fjielen, men formoder, at han ved
at tage ud for sig, har faaet fat i fjelen og reist denne paa kant, hvilket kunde tænke sig gjøre
uden at han for den stærke strømgang har kundet holde sig fast derved. -- Den indforklarende Karl
Christen er idag fraværende. men kompenten er fuldkommen overbevist om denne eller andre ikke kan
give nogen videre belysning .----
Karlen var i Morges kommet fra Troelstrup til Ettrup.
og aftraadte. -----
Igjen fremstod den afdødes hustru og forklarede, at det ved en misforstaaelse var tilført
Protokollen at Christen Pedersen først havde gjort hende opmærksom paa det skete Uheld, at det
derimod var sket af hendes søn Peder, som Karlen skal have gjort opmærksom derpaa Aftradte.
De tilstedeværende vidner bekræftede at have kjendt den afdøde i en række af Aar, og veed at han
var en lykkelig mand i stilling og altid munter og vel tilfreds, og var derfor fuldkommen
overbeviste om, at han kun allene ved Vaade er kommet i Aaen og druknet. --- De ved ogsaa, at han
selv pleiede bestandig at røgte og paase sin Fiakegaarde.
Liget der var henlagt paa Straa i en værelse blev af den tilstedeværende læge synet, og attesterede
denne at udseende stemmede overens med den angivne dødsmaade, ligesom der heller ikke var tegn til
nogen af andre tilført overlast.
Forhøret blev derpaa sluttet for at indsendes til Amtet og dens passerede bekræftet med
underskrift.
Kehlet Vidner: A.Dyrbye P.Thomsen
Christen Mogensens svigerfar blev kun 63 år.