Thyborøn

 

Okt. 2011 blev jeg klar over, min far Anders P. Olesen, var en af de fiskere der var med til at smugle våben til modstandsbevægelsen under 2. verdens krig.

Far fortalt aldrig noget om det da vi var børn.

 

Okt. 2011 var der et foredrag i Harboøre lokalarkiv, om transporterne.

Jeg var oppe at høre foredraget og fandt ud af, ingen af de fiskere fra henholdsvis L 126 Gadus og L 253 Kristian Winkel, ikke kom på listen som frihedskæmpere, også disse brave fiskere gjorde en stor indsats.

 

 

Dette er en kort sammendrag, af det jeg har fundet og læst mig frem til.

På de efterfølgende sider kan i finde forskellige beretninger, af de implicerede.

 

Flemming Juncher var grundstenen i den danske modstandsbevægelse i Danmark, han startede med nedkastninger i 1943.

I 1944 overdrog Juncher ledelsen til Toldstrup, som desværre ikke fik den hæder, og ære der burde have tilkommet ham. I landene omkring os fik han stor ære, men i Danmark fik han ingen hædersbevisninger, sørgeligt. Frihedsrådet ville have likvideret Toldstrup, fordi han ikke ville gøre, som de sagde. Men Toldstrup var direkte under den Engelske kommando.

Gestapo havde ved sin fjerde store razzia i Randers den 11. december 1944, så fly nedkastningerne ved Randers blevet stoppet, måtte der jo gøres noget andet.

Walter Lonsdale(alias Dahl/Oskar/Putte) ville tage til England hvis han kunne få tilladelse, for at sætte noget i gang. Hans Kvist, (alias Jørgen Jensen), tog til Esbjerg for at få genoptaget de HICCUP der i efteråret blev afbrudt. Fiskekutterne skulle sejle ud til Outer Silver Pit for at få våben fra engelske kuttere. Af mange grunde lykkedes ikke, Kvist tog til Hvide Sande, men der var så meget kontrol og en meget streng tysk kommandant, så det blev opgivet.

 

Videre til Thyborøn hvor det lykkedes at få 3 fiskekuttere med på ideen det var L126 Gadus - L253 Kristian Winkel og L123 Vinga, en 4. kutter, L257 Mary Iversen ville også gerne med, men Kvist ville gerne beholde Skipperen i land da han havde mere brug for ham der. Da Kvist kom til bage til Esbjerg lykkedes det at få 2 kuttere af sted d. 8 marts, og de kom også hjem igen.

Outer Silver Pit ligger ca. 70 sømil fra Danmark, 10 sømil mere end fiskerne måtte sejle ud, for tyskerne.

Foruden at få brændstof (så tyskerne ikke fandt ud af de havde været længere ude end de måtte) de fik også en kasse komfort = Virginia cigaretter, kaffe, the og en dunk rom m.m.

 

2 Frederikshavner kuttere, FN 23 Henny og FN 389 Karl Akselsen måtte flygte til England, efter endt tur.

 

Den 16. april sejlede fiskerne fra Thyborøn mod Outer Silver Pit som ligger syd for Dogger Banke og har en vand dybde på 80 meter, i forhold til Dogge Bankes 37 m, derfor var det rimelig nemt at lodde, så de kunne finde stedet. Desuden kom engelske flyvere dem i møde og fløj den vej de skulle sejle, men de kunne nu sagtens have fundet stedet alligevel. Om bord på Kristian Winkel, var Walter Lonsdale, som skulle over til England. De mødte MVF 2043 Kvik (Kvik var oprindeligt en Esbjerg kutter E30 Nordkysten) som det

engelske skib hed, ombord var Allan Blanner, (dansk talende englænder) som var den person Lonsdale, skulle snakke med, var ombord på det engelske skib, så Lonsdale var med hjem igen.

 

De fik lastet våbnene, i blikstille vejr, så de 2 kuttere lagde sig, på hver sin side af Kvik. 136 pakker i sejldug på størrelse, som en køjesæk. Våbnene var i en vandtæt beholder, som yderligere blev puttet i sejldugsposen. En 3. kutter som skulle have været med, kom ikke af sted da et af besætningen ikke ville med. De 2 kuttere måtte så dele 3 ladninger mellem sig. Desuden fik de 15 tønder diesel, smøreolie, Virginia cigaretter, kaffe, the og en dunk rom m.m. lastningen tog, 2 timer og 25 min. På vej hjem sejlede de over Dokke

Banke for at fiske, da de jo skulle have noget at dække våbnene med.

De kom ind til Thyborøn og blev kontrolleret, uden Lonsdale blev opdaget, fiskene skulle losses i Glyngøre, og våbnene skulle til Fur, hvor de blev gemt ved molerværket, gravet ned i tørvesmuld, brunkul og moler. Dagen blev våbnene læsset på nogle tipvogne, men da de skulle ned til færgen, måtte de ind på tysk område da sporene var sprængt, således kom de ind på tysk område, men heldig vis var hjælpen nær nogle tyske soldater hjalp med at skubbe vognene, således de kunne tømmes over på nogle lastbiler.

Fra Fur blev nogle af våbnene kørt med biler til Skive og derfra læsset på togvogne til Århus.

Fra Århus kom der besked, at der manglede noget af sendingen, de fik besked tilbage at det var rigtig nok. Moleret var til entreprenøren, (våbnene var gemt i moleret).

 

Thyborøn kutterne var knap kommet tilbage til Thyborøn, før de fik besked på at sejlede mod Grimsby, England, om det var fordi at Esbjerg havn var blevet lukket af Tyskerne d. 27-04-1945, eller de mente at den tyske kommandant i Thyborøn havde fået mistanke, vides ikke.

 

På vej til Grimsby fik de meldingen at krigen var forbi, men de fortsatte da de ville være helt sikker. På et tidspunkt havde Kvist nogle våben gemt i præstegården, inden våbnene kom derfra, indtog tyskerne præstegården og Kvist måtte rømme denne. De tyske soldater var så venlige at hjælpe med at få nogle poser ned fra loftet ud på en lastbil, og hjalp igen modstandsbevægelsen uforvarende.

 

I alt var der planlagt 8 HICCUP til Danmark, men kun de 7 blev gennemført.

 

 

Copyright @ Flemming og Inge-Margrethe Olesen