Oldefædre i ulykken 1893

 

Nedenstående er fundet i Berlinske d. 25-11-1893 og omhandler episoder fra ulykken 1893

Min Oldefar Peder Olesen

 

Båden Ebenezer førtes af Peder Olesen og havde 5 mands besætning, Peder Larsen Huus - Anders Chr Christensen - Thomas Christensen, Vrist

Niels Nielsen Ryttet - Jens Hansen.

De holdt den gående udenfor revlen, til det var helt lyst, og styrede derefter ind. Udenfor revlen tog de alle redningsbælte på. Båden blev ramt af en hård sø, der omtrent fyldte den men den kæntrede ikke og kom helt i land.

 

Egen bemærkning: "Mener at have læst han hejsede sejlet og bandt roret.

Peder Olesen nåede ikke hjem, før han måtte med redningsbåden, på strømpefødder. Støvlerne tog de af før de landede, hvis de faldt i vandet med dem på, ville de blive fyldt med vand og måske trække dem med ned.

Da redningsbåden skulle ud, var der kun to mand, resten var stadig på havet, eller druknet. Men inden den gik ud kom Peder Olesen , Peder Rom Madsen, begge mine oldefædre, samt to mere, nogle frivillige fra Vrist var også kommet til. De var 10 mand da de sejlede ud, da der manglede nogle kuttere at komme hjem. Sidst på eftermiddagen landede de nord for Bovbjerg, efter de ved 3 tiden havde reddet besætningen fra Fortuna: Mads Knak - Peder Laursen - Mads Hau - Ole Bro Nielsen - Josef Knak - Jesper Andersen. Desuden redde de en besætning mere samme dag.

Min Oldefar Peder Rom Madsen

Båden Patmos førtes af fisker Peder Rom Madsen og havde Niels Madsen - Erik Rom - P. Flyvholm - Jens Røn Bruun som besætning. De holdt den ligeledes gående udenfor så længe som mulig til det blev lyst, de 4 mænd havde bælter på, men føreren kunne ikke nå at få sin på. Fra land så det ud som om det lille fartøj var borte i de høje bølger, et par gange sås kun toppen af masten, men alligevel kom de særdeles heldig i land

 

Min Oldefar Chr. Madsen Toft

Båden Nikobeth førtes af Poul Pedersen Hav. Chr. Madsen Toft var sammen med P. Larsen de eneste overlevende. De var sejlet ud kl. 01 om natten. Vinden var da sydøst med meget svag kuling og kl. 2 blev det aldeles stille. Der var dog betydelig dønning af nordvest. Kort efter begyndte det at blæse op med samme vind. Fiskerne var begyndt at sætte deres kroge godt ½ mil ude. De blev ved til omtrent kl. 3, ca. 1 mil ude. 1 mil=1.852 meter.

Det begyndte at blæse op, de røgtede deres kroge, vinden tiltog, så de kunne ikke lave noget. derfor besluttede de at holde på land. Da de nærmede sig revlen tog alle deres støvler af og redningsveste på. De forsøgte at holde sig uden for revlen, på grund af de store brådsøer. De forsøgte med årer, efter at sejlet var taget ned, men det var umuligt. Båden kæntrede da den kom over revlen, hvordan det gik til kan de ikke forklare. Det var som om Båden gled vækunder fødderne på dem.

Niels Påkjær Andersen forsvandt hurtigt, ingen af de andre så ham siden.

Chr Madsen Toft kom op på kølen af den kæntrede båd og drev med den i land. Han reddede sig derved.

P. Larsen og Poul Hav drev om i en halv time på 2 årer som de havde armene om, de kom også nærmere land.

Netop som de mærkede bunden, var Poul Hav så udmattet at han slap, og druknede. Peter Larsen blev nogle gange revet tilbage af søen, men kom tilsidst så langt ind at han fik fodfæste. han løb op for at hente hjælp, men mødte på vejen nogle mænd, der havde hørt hans nødråb, de kom løbende for at hjælpe. De så straks Niels Påkjær Andersens lig, der allerede var drevet i land.

Poul Hav's lig drev ind noget senere. Båden blev kastet noget op på stranden, en del af inventaret manglede, men båden der var næsten ny, led ikke stor skade.

Chr. Madsen Toft og

hans bror Jens

 

Copyright @ Flemming og Inge-Margrethe Olesen