I mine gemmer


Stof Til Eftertanke

Hvad af fædres saga findes

bør af efterslægten mindes.


"Det er en ringe slægt,

der ikke har slægtsminder,

og det er en ringe slægt,

der ikke efterlader sig sådanne.

Men den mand og den slægt

er endnu ringere, som ikke

vil værne om sine minder,

så de kan gå videre til

børn og børnebørn,

slægt efter slægt"


 Så  derfor:


I mine gemmer findes mange fine, gamle ting, som jeg værger mig ved at give fra mig!

Sådan har du det måske også? Men når du og jeg er væk, hvem regner så alt det gamle 'ragelse'?


Det gør de historisk interesserede samlere, som gerne vil bevare fortiden for nutiden og fremtiden.

Vi kan ikke være sikre på, at vore børn eller slægtninge er historisk interesserede.

Måske brænder de vore klenodier, eller kører dem på lossepladsen.


Det, vi kan afse, bør vi aflevere nu.

Men vi kunne jo også indgå en skriftlig aftale med Museet/Arkiverne om, hvad det skal overtage, når du og jeg er væk.

Lad museet/arkiverne registrere det nu!


Ja, vil du nok sige, så er der jo os, som allerede har lovet børnene de gamle fotos, bedstefars dagbog,

eller hvad vi nu ellers har.


Lad Museet/Arkiverne få lov til at registrere tingene, og deres retmæssige ejer.

Fotos og arkivalier kan nemt kopieres, lad museet/arkiverne få lov til dette, hvorefter du får originalen igen.