Fredag 21.07.06
Kl. 6:30 vågnede jeg ved at de andre var ved at stå op, og jeg måtte jo fortælle drengene og Della at Flemming var kommet på hospitalet. Før vi spiste morgenmad, tændte jeg pc’en igen, der var mail fra Nanalee, som kunne fortælle at Flemming var i deres hus.
Derefter fortsatte Nanalee, at eftersom de ingen benzin havde, eller penge, måtte Flemming blive hvor han var og vi måtte blive hvor vi var. Med lettelse huskede jeg, at lige inden Flemming kom ind i ambulance havde jeg givt ham Visa kort, sygesikringskort og rejseforsikring, i lommen, længere nede i mailen havde Nanalle så skrevet at hende og hendes mand Bob ville komme med Flemming omkring middagstid, så nu skulle vi så bare vente på, Bob, Nanalee og Flemming kom til Tok. I mellemtiden var der kommet mail fra Gouda rejse forsikring, som Beate havde kontaktet, og fortalt hvad der var sket. Gouda skrev meget nøje hvad vi skulle huske og hvilke papirer vi skulle sørge for at have med hjem. I løbet af natten havde jeg tænkt, at der nok ville være en venlig person der lige kunne køre bilen ud fra træerne, så skulle jeg jo bare køre ligeud, og det kunne jeg vel nok finde ud af, det blev der heldigvis ikke brug for. Nanalee, Bob og Flemming ankom ved middagstid, Flemming i noget meget charmerende tøj, som han havde lånt på hospitalet, stærkt karrygule joggingbukser, en mørkegrøn højhalset sweetshirt., et par grå sokker, han var et ømt syn, men dejlig at se efter forskrækkelsen. Vi havde frokost klar da de ankom, kort efter frokost kørte Nanalee og Bob hjem. Efter Flemming havde sovet en god time kørte vi også mod Fairbanks, bilen ville ikke starte, så Flemming kortsluttede den, og kørte over på den anden side af vejen, hvor der var en mekaniker, efter at have checket diverse kabler i en ca. 1 time fandt han endelig en ledning der ikke var skruet ordentlig fast, det var på startrelæet. Endelig kunne turen gå mod Fairbanks. Vi havde nogle stop undervejs, for at Flemming lige kunne slappe lidt af, så turen tog længere tid end beregnet, men det gjorde ikke noget da vi jo var sluppet hel skinnet så langt. Nanalee ventede med aftensmaden, og vi havde en hyggelig aften i deres selskab, men måtte sige godnat lidt tidligt da ingen af os jo havde sovet meget natten før.
På den sidste del af ture mod Fairbanks, var der mange stop, så vi havde lejlighed til at fotografere
den næsten vandløse flod, Tanana River.